• 

For 25-årige Sebastian Hjuler Jespersen er parkour en verden, hvor han selv definerer præmisserne. Det udfordrer ham mentalt og fysisk på en måde, som han ikke finder andre steder.

Af Rasmus Skannerup Kleis

På gulvet i den lille, kompakte parkourhal står en tom, hvid mælkebalje. Sebastian dypper hænderne i kalken, så han kan hænge fast. Han skal ikke falde ned, som han har prøvet så mange gange før. Selvom det kun er to uger siden, anklen sidst forstuvede, stod Sebastian i hallen igen et par dage efter. Klar til et nyt spring fra én tynd jernstolpe til en anden. Han kan ganske enkelt ikke stoppe. 

Behovet for en aktiv hverdag

Sebastian startede i foråret på uddannelsen som folkeskolelærer, men han droppede hurtigt ud igen, da det gik op for ham, at han, modsat mange af sine jævnaldrende, ganske enkelt ikke kan klare at sidde stille og lytte efter i længere tid. Han skal ud og bevæge sig, udforske nye steder og udfordre sig selv. 

Hver uge bruger han utallige timer på at svinge sig rundt som aberne i zoo, som han selv beskriver det.
Det er med til at give ham et afbræk i en verden, hvor tingene hver dag ændrer sig, og alting suser afsted. 

En verden uden regler

Parkour er i Sebastians verden lig med frihed, og han trives i et fællesskab, hvor han, modsat verdenen udenfor hallen, ikke skal affinde sig med klart definerede regler. 
I parkour er der nemlig ingen regler, som han flere gange ynder at gøre opmærksom på i pauserne mellem sine tricks. Den eneste regel han har, er, at der hver dag skal praktiseres en klam og skræmmende ting. 

”Jeg skal lave en klam og skræmmende ting om dagen,” siger Sebastian og uddyber, at han på den måde også arbejder med sin psyke, da det tvinger ham til at forholde sig rationelt til situationen. 

”Man skal arbejde med sin frygt. Er det en rationel frygt og hvorfor er man bange for det? Så skal man bryde det ned i så små bidder, at man rent faktisk kan overkomme den.”

Sebastian får altså mere ud af parkour end blot en veltrænet krop og et fysisk overskud. Der er således mange elementer i parkour, som kan bruges til bedre at kunne håndtere den verden, der venter, når han træder ud af den orange dør til sit frirum i den rustikt indrettede parkourhal i Ollerup.